På søndag fra kl 10-15 kommer Clary Salandy og laver workshop for os på Skydebanevej 9 i Aalborg.
Clary er kostumedesigner hos Mahogany Carnival i London, hvor hun arbejder med børn på en kunstskole, der producerer mængder af dragter til Notting Hill karnevalet. Dvs. at hun er vant til at arbejde i stor skala og med strukturerede undervisningsforløb.
Hun var forbi Aalborg for ca. 14 dage siden, for at give os en forsmag på, hvad man kan lave med hendes teknikker. Hun arbejder meget med liggeunderlagsmaterialer, fiberstænger, fiskestænger og stof. Hun er fantastisk inspirerende og har masser af ideer - og hendes energi smitter i den grad af!!! Efter et par timer sammen med hende, er hjernen blæst ud med masser af nye ideer, farver former og andre måder at se karnevalskostumer på.
På søndag bygger vi på vores flåde, og Clary hjælper os til at omsætte vores ideer og lærer sine teknikker fra sig. Det er gratis at være med og materialerne findes på stedet. Har du fået lyst til at lære mere om at producere kostumer i stor skala, så mød op og byg og lær. Får du så også lyst til at være med til at bygge vores flåde i det hele taget, er du mere end velkommen!
Meld tilbage inden fredag kl 11, så vi kan få købt materialer og mad ind i rette mængder.
Vognen vi har fået, er en ordenlig klippert. 8 m. lang og 2,5 m bred og den skal transporteres af en stor lastbil. Vi har valgt at fortolke årets tema "Magi i luften" som kærlighed, flirt og befrugtning. Så vognen bliver smykket med masser af blomster og bier samt en amor, selvfølgelig. Love is in the air...
Husk at give besked, hvis I kommer til workshoppen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar